Antal besøg:

Click here to try it FREE
dine jagt billeder
hej her kan i lægge jeres billeder ind med en lille historie
Tilføj billede
Skift billede
Indsæt talebobbel Rediger talebobbel
OK - færdig!

Flyt/placér taleboblen på billedet med din mus

Skriv tekst til din talebobbel

Shape:
OK - Gem talebobbel
Fortryd
 
Skrevet af brix, d. 17-09-2011
skydestige
Skrevet af brix, d. 17-09-2011
skydestige
Skrevet af jesper, d. 25-12-2009
Vinterduer
Af Jesper (brix-jagt)

Så kom dagene, hvor sneen gør sin virkning på fæ og ikke mindst fugle. Afspadsering fra jobbet fredag den 18/12 var gået i orden. Jeg havde inviteret en kammerat med på duejagt, da jeg havde set lidt duer på en eng med rødel, som var en del af en rand-beplantning. Jeg havde smidt lidt majs i fodretønderne lige før de lovede sne og ville køre der ud nu, da sneen havde gjort sit indtog. Det var så også nu 4x4’en skulle prøve sit værd - det fik den virkelig også lov til, hvilket faktisk var ret sjovt!
Vi ankom kl. ca. 08.20. Det var lige sent nok, da vi skulle sætte lokkeduer op i rødel træerne og duekarrusellen skulle også i gang. Mens jeg fik dette på plads havde min kammerat stillet sit skjul op, hvor jeg havde anvist ham plads. Inden jeg selv var kommet på plads var de første duer allerede inde over os. Så mens jeg nosslede mig færdig havde min kammerat skudt 8 duer, så det tegnede rigtig godt for dagen. Det blæste en hård vind fra nord/øst - så koldt var det saft suseme, men duerne kunne heldigvis give os varmen.

Da klokken blev ca. 11.30 havde vi simpelthen ikke flere patroner. Så gode råd var dyre, for hvad skulle vi? Der trak stadig mange duer rundt. Vi havde på det tidspunkt skudt 46 duer; men en hurtig beslutning blev taget. Op til 4x4’en, gennem sneen og hjem til kammeraten efter patroner. Videre omkring den lokale Brugs og hente en madpakke og 2 kakao mælk, som blev hevet indenbords på vej tilbage til engen. Duerne slog perfekt hele dagen på karrusellen og vi skød duer lige til en lille time før solnedgang. Det blev en alle tiders dag med intet mindre end 67 nedlagte duer.





Lørdag havde min lille bror så inviteret mig på duejagt. Og jeg må sige at der gik også vinter duer i den her. Vi jagtede små 3 timer om formiddagen og fik i alt 23 duer. Så det er 2 fine dage som lige er afviklet.




Som rosinen i pølseenden har min kammerat fra fredags jagten lige haft ringet og spurgt, om vi skal prøve på hans jagtstykke i morgen søndag. Så det gør vi og håber søndagen bliver lige så fed som freddag og lørdag.
Duerne fra fredagen er plukket og lagt i fryseren. De 20 købte naboen med fjer på for nogle kg hummerhaler. Nå, det er lørdag, så der skal lige hygges med familien, for det skal der jo også være plads til. Men i morgen…..he, he..

Efterskrift - søndag:



Så er jeg lige kommet hjem fra duejagten som min kammerat havde geninviteret til.Dagen startede med jeg kørte lidt før hjemme fra, da jeg skulle hente min kammerat. Inden da ville jeg lige først køre forbi engen, som vi skød duer på fredag og fylde op med majs. Hjulsporerne fra fredagen var føjet til med sne, så jeg kørte ved siden af jordvejen og satte 4x4’en fast! Havde dog ikke lagt skovlen af, som jeg af samme grund tog med fredag, så efter en 15 minutters baksen med sne, havde jeg skovlet bilen fri og kunne forsætte ned på engen og få fodret. Derefter hentede jeg min kammerat, da han ikke skulle have hund med. Den havde fået frost i halen efter jagt fredag og lørdag – så koldt har det altså været. Kom til hans jagt terræn kl. ca. 08.00. Dik sat lokkere op i træerne i den remise, som han mente var bedst til duer. Lidt i 9 kom de første duer ind, som vi ikke rigtigt fik hold på, da de kom ind anderledes end vi havde forventet. Det gav lige lidt omrokering og så vente på duerne igen. De næste duer kom som perler på en lang snor. Der blev bummet og skudt nogle fine skud, så det endte med ok skydning. Vi stoppede til middag. Da havde vi skudt 49 duer, så det er nogle rigtig fine due dage som er kørt af stablen.





139 duer på 3 duejagter blev det samlede resultat og det må siges at være ok!


Skrevet af jæger sprog, d. 02-04-2009
Er du selv jæger eller kender du en, så har du sikkert hørt nogle af de mange. ofte mærkelige ord. Og kender man dem ikke, kan man jo altid fornøje sig med at se nedenstående meget lille udpluk.

Vær opmærksom på, at man i mange egne kan have en lidt afvigende lokal forståelse af nedenstående begreber!

Affange: Aflive vildt, der er anskudt, og derfor ikke dræbende skudt

Afblæse/Blæse af: Hornsignal afgivet med tre dybe toner, når drevet er forbi

Afrette: Oplære f.eks. hund til jagt

Afskydning: Bortskydning af overtalligt vildt på reviret

Aftentræk: Andefugles træk for fødesøgning, eller aftenjagt på ændre på træk

Allez: ordre til en hund om at gå fremad (fra fransk allez: De skal gå frem)

Ande-/fuglekøje: Gammel fangstmetode til indfangning af ændre - den nu eneste eksisterende andekøje findes på Fanø

Anskudt: Såret men ikke dræbt vildt

Apport: Ordre til hunden om at bringe vildtet hen til jægeren

Bagpost: Skytte placeret bag klapperkæden

Bajonetbuk: Buk - gerne en ældre - som mangler sprosser på stængerne (sidegrene på takkerne)

Bast: Hårlaget på hjortevildtets takker/gevirer/opsatser under udvæksten. Når takkerne er udvokset gnides/fejes basten på træer, buske og urter

Ben: Hedder afhængig af arten f.eks.

stænger - hønsefugle

løb - løbende vildt

fangere, tasser, taser, tarser - rovfugle

standere - vadefugle

Birose: En umormal udvækst medtakker på hjortens kranium

Blade: Hjortevildthunnen blader, når hun kalder. Man kan efterligne lyden ved at blæse i et græsstråanbragt mellem tommelfingrene. Den brunstige hun lokkes.

Bladet: Hjertet

Blomme: Harens hale

Blår: Taver af hør til at rense geværløbet eller riffelpiben

Brokken: Grævling

Brunnakke: Pibeand

Brunst: Parring(stiden) for hjortevildt

Brække op: Tage hjortevildtets indvolde ud

Bøsse: Skydevåben med glatte løb

Buk: Råvildt-han eller forsynde sig mod gode jhagtregler

Diana. Romersk gudinde for bl.a. jagt

Drev: Mennesker og/eller hunde der jager (driver) vildtet fremad (mod jægerne)

Driver/Klapper: Person der ved f.eks. støj driver vildtet fremad (mod jægerne)

Excellencehjort: En hjort med særligt flot udviklet gevir

Fald: Vildt der er død en naturlig død (faldvildt), afføring fra vildt eller fugle der raster på et træk

Fangst: Aflive et ikke ihjelskudt vildt eller indfangning af vildt

Fejning: Hjortevildtets afgnidning af basten eller bukkens/hjortens markering af sit territorium ved at gnide takkerne på træer mv. og derved afsætte lugt

Forlægge: Udskære hjortevildtet til videre bearbejning i køkkenet

Forløb: Forben af vildt eller geværløbet, der aktiveres af forreste aftrækker

Fært: Lugt fra levende væsener

Gaffelbuk: Råbuk med to sproser på hver stang

Gammelrå: Rå der har sat lam

Genikker: Kniv til aflivning i nakken af anskudt råvildt

Gevir: Hjortenes takker, som kastes og dannes på ny hvert år

Grandelle: Kronhjortens hjørnetand i øvre kæbe. Et trofæ.

Grøn jæger: Ungjæger (ny jæger)

Halse: Hundens gøen

Havgasse: Lom

Hinter: Ordre til en hund om at gå bag ved sin herre

Hjort: Hjortevildtets (kronvildt, dåvildt, sikavildt) hanner - NB. Rådyrets han hedder buk

Hochsitz: skydeplatform der er hævet

Hirschfänger: Dolk til at dræbe hjort. Del af tjensteuniformen for statskovenes tjenesteuniform

Indspring: Anordning i et vildthegn, så vildtet for mulighed for at springe over hegnet (ind i i indhegningen)

Jagt begynd: Særligt hornsignal der blæses ved hvert drevs begyndelse

Jagt forbi: Særligt hornsignal der blæses ved hvert drevs afslutning

Jagtfeber/Bukkefeber mv.: Nervøsitet når man skal skyde (hjortevildt). Mange skud har ikke ramt fordi skytten har været grebet af jagtfeber!

Jagtfiskal: En jagtdeltager som dømmer de enkelte jægeres forseelser mod god jagtmoral - og uddeler bøder med muntre begrundelser!

Jagthorn: Horn til af afgive signal; kan ofte høres over lange afstande, og bruges til at kommunikere mellem drivere, skytter og hundeførerne

Jagtprøve: Prøve der skal aflægges for at få jagttegn, så jægeren kan få lov at udøve jagt

Jagtsti: En sti til at opøve færdigheder, f.eks. at bedømme afstande, opfatte hvorfra en lyd kommer, genkende silhuetter, prøve færdighed i sikkerhed osv.

Jæger: Person som udøver jagt

Kaliber: For haglvåben anvendes f.eks. kaliber 12 eller 20, som angiver det antal af blykugler af den pågældende diameter, som gik på et pound rent bly (454 g). For kuglevåben (rifler mv.) angives kaliberen i mm (engelsk tommer) svarende til rørets indvendige tværmål

Kalv: Unge af krondyr, då eller sika

Kammerherre-/Kongepost: Den bedste post/skydeplads i en såt

Kastestang: Stang der er naturligt afkastet fra hjortene - kan ofte findes i naturen, i meget sjældne tilfælde kan man finde begge stænger

Kedel: Det egentlig bo i en ræve- eller grævlingegrav

Klapjagt: En jagtform hvor vildtet drives frem mod jægerne med støj og/eller hunde med klappere

Knorte: Sneppens lyd i en parringsflugt (om aftenen)

Korn: Sigtemidlet på et våben uden elektronisk sigte består af to dele; forreste del hedder kornet, bageste del er typisk en kærv

Krageugle: En efterligning af en stor hornugle opsat på en pæl for at lokke krager til

Kramsfugle: Fugle af drosselfamillien, f.eks. solsort, misteldrossel. Tidligere en stor delikatesse i Danmark

Krybskytte: En jæger der driver ulovlig jagt på anden mands jord

Lam: Råvildtets unger - kaldes rålam (hun) hhv. bullelam (han)

Lerdue: En lerskive (med konisk form) som slynges af sted af en kastemaskine; skytten skal så forsøge at ramme. Bruges til at øve sig i skud på

Lette: Når fuglevildtet frivilligt går frem mens det er i dækning

Levere: Melde om skudt vildt, som er samlet op og afleveret til f.eks. jagtherren

Links: Skytte hvis bedste øje - "mesterøje" - er det venstre. Betyder normalt at bøssen skal være specialbygget (linksbøsse) for at skytten kan ramme

Listejagt: Jagtform hvor jægeren sniger sig ind på vildtet, ofte alene

Lunte: Rævens hale

Lygte: Rævens hale, jfr. den hvide spids på en rævehale

Lys: Harens øjne

Løb: Benene på løbende vildt eller set skydevåbens rør

Løbetid: Parringsperioden for for hunde og ræve

Löffler: Harens ører

Moseand: Enten restauranters betegnelse for en ret tilberedt af mange forskellige fuglearter (og altså ikke nødvendigvis af and) eller en betegnelse for gråand

Muse: Ræv på musejagt muser, ligesom en falk eller musvåge som svæver i luften efter mus siges at muse

Nattesæde: Vildtets eller fugles natteopholdsted

Nødden: I en bøsselås er det hanens aksel eller de ydre kønsdele på rovdyrs og hundes hundyr

Nådeskud: Aflivning af anskudt vildt ved skud

Pande: Brædtet hvorpå det skudte vildts takker placeres eller en jagtdug anvendt til at skræmme/lede vildtet hen imod jægerne

Parforce: Jagtform hvor en flok ryttere v.hj.a. en flok hunde driver vildtet til vildtet står stille af udmattelse. Herefter er det den særligt udvalgte som får lov at give dyret nådesstødet. De Nordsjællandske skoves snorlige veje stammer fra 1670'erne og er resterne af Chr.Vs interesse for parforcejagt

Parole: Jagtlederens meddelse inden jagten om dagens ordensregler

Parykbuk: Buk hvor takkerne (opsatsen) ikke som normalt fældes, men fortsætter sin vækst.

Penselfjer: Den rudimentære første håndsvingfjer på sneppen. Betegnelsen kommer af fjeren bruges til porcelæsnamling

Pisse hare: Tøming af urinblæren hos en hare for at urinen ikke skal ødelæge smagen af kødet eller iøvrige grise dyret til. Mange forsynder sig mod det!

Pisten: Del af en sneppes lyd under parringsflugt

Pladsbuk: Den buk som er Bukken i et område

Prelle: En stående jagthund der vil løbe efter hønsefugle, f.eks. agerhøns, eller en hare, så jægeren ikke kan komme til at skyde vildtet

Præstehare: Sej, gammel hare - tidligere blev denne givet til præsten som hans tiende. Nok skulle man altså give tiende, men man behøves vel ikke give det bedste!

Pürsch: Jagtform hvor en jæger sniger sind på skudhold af vildtet

Ramler: Hanharen

Raste: Hvil/ophold for fugle under træk

Rejse: Når vildtet tvinges frem mens det er i dækning

Remise: En beplantning tilplantet med buske/træer mv. for at give vildtet læ samt et skjule- og/eller ynglested

Revir: Et jagtområde

Rode: En hund roder hvis den ikke kan finde den skudte fugl

Rolletiden: Tiden hvor ræven parrer sig

Rovjæger: En jæger som skyder alt vildt bort eller en jæger som lokker naboens vildt til for at skyde det - en meget ugleset person!

Rudel: Flok af hjorte. NB. Hvis det er råvildt hedder det et spring

Rævesøvn: En tilsyneladende helt død ræv rejser sig i et ubevogtet øjeblik og forsvinder! Og det er ikke løgn at det kan ske!

Rå: Hunrådyret

Rådyr: Hjorteart

Råbuk: Hanrådyret

Rålam: Op til et år gammel hunrådyr

Schweiss: Blod, benstumper, hår mv. fra et ramt hårvildt. NB. Skovensneppens blod hedder derimod farve!

Sika: Hjorteart indført år 1900 til Danmark, første gang på Svenstrup Gods på Midtsjælland

Skogre/Skrogge: Lyden fra hønsefugle, brushøns og snepper fra hanfuglen (kokken) under parringsspillet

Skovl/skuffel: Den del af dåhjortens taller som udgør en slags plade

Skudhold: Den afstand som er rimelig for at kunne dræbe vildtet med et skud; varierer mellem de forskellige arter. Udgør del af pensum, når man skal tage jagttegn.

Skytte: En jæger som er bevæbnet med f.eks. gevær eller riffel samt en professionel ansat jæger, f.eks. på et gods

Smaldyr: Over 1 år gammel hundhjort, som endnu ikke har fået afkom (kaldes smaldå/smalhjort/smalrå afhængig af hjorteart)

Smele: Rådyrets advarselsbrøl

Spejl: Den lyse del af hjortevildtets bagende

Spil: Hønsefugles, brushøns og sneppers parringsleg

Spring: En flok råvildt eller at skyde en hare, når den rejser sig fra sit leje

Stente: En trappe over et hegn

Stikker: Harens ben, patron/projektil der bliver siddende i kammeret/løbet eller ved jagt fra kravlepram på en fjord, hvor stikken (en lille træstav) bruges som "årer" til at komme tæt på fuglene

Stille: Når en hund bringer et vildt til standsning

Stille an: Opstilling af en klapperkæde

Stille for: Opstilling af skytter ved en klapjagt

Stjerten: Halen hos fugle med lang hale, jf. fuglearten Vips-stjert

Strejfe: Aftage et skind på pelsvildt, vildtets vandring omkring, en hunds ukontrolleret jagt på vildt (ildeset blandt øvrige jægere) eller skud som kun rammer overfladisk

Stænger: Hovedgrenen på hjortevildtets takker eller fugles ben

Stå af: Når man har ramt en fugl godt, så er den stået af

Stå for: En skytte som er sat på post eller en hund der tager stand (på et vildt)

Suppejæger: En der kun deltager i frokosten men ikke i selve jagten

Svansen: Rævens hale

Sætter: Hunharen

Såt: Den del af et jagtområde, som der jages i under en klap- eller drivjagt

Søndagsjæger: Uøvet jæger - ofte med et meget fint udstyr. Det er ikke en ros at blive kaldt søndagsjæger!

Tage stand: Når en hund viser en jæger hvor vildtet gemmer sig - sker ved f.eks. at stå stille og stivne

Takker: En bendannelse på hovedet af hortevildtet. Kaldes gevir hos hjorte, opsats hos råbuk

Talskytte: En jæger som går mere op i antallet af dyr han nedlægger end måden, det sker på. Det er ikke en ros at blive omtalt som en talskytte!

Tegne: Når vildtet reagerer på et skud

Tiro: Skyd højt! Råb når der skal skydes højt - fra fransk tire haut

To: Hårvildtets bløde hår

Trampejagt: Jagtform hvor man tramper af sted over marken og skyder hvad man "tramper op"

Tæve: Hundyret af hunde, ræve og mink

Varto: Skyd lavt! Råb når der kommer løbende vildt - fra gl. dansk var tho (dig)

Vildt: Fritlevende pattedyr og fugle som er genstand for jagt

Vildtparade: Afslutningen af en selskabsjagt, hvor dagens udbytte fremvises. Jagtdeltagerne overværer vildtparaden, hvor jagtherren oplæser dagens resultat, og der derefter blæses "jagt forbi" med et horn, mens deltagerne blotter deres hoved i ærbødighed for vildtet. Vildtet lægges i rækkefølgen: Ræv (finest), Bukke (evt. med snepe i opsatsen), råer og lam, harer, fasanhane, fasanhøne, andet vildt
Skrevet af "skovduen", d. 28-11-2008
Form:
43-44 cm.
Gråblå med tydelig hvid "ring" om halsen.
ung fugle har dog ikke fået den hvide ring
Undersiden lys med rosa bryst.
Hvide bånd på vingerne.
Kaldes også skovdue.

Trækforhold:
Trækfugl, som overvintrer langs Atlanterhavskysten.
Den kommer hertil i marts.
Stort gennemtræk fra de andre nordiske lande.
Flokke af skandinaviske ringduer overvintrer her.
der er mange i landet december. januar .februar
Formering:
Bygger rede i maj.juni.juli.august.lidt ind i septemper i nåle- og løvtræer.
Reden er lavet af pinde.
Ofte ses de to hvide æg igennem reden.
Yngler i Danmark.
Den har flere kuld på et år

Føde:
Bog, agern, korn, ærter og ukrudtsfrø. majs.

Trusler:
KRAGEFUGLENE ÆDER SKOVDUENS ÆG


Skrevet af jesper, d. 19-09-2008
nu er jagten på agerhøns gået ind i Danmark, og står det til Dyrenes Beskyttelse så bliver det sidste gang der er jagt på agerhønsene. De vil have en fredningde næste 10 år
Skrevet af intet navn, d. 18-09-2008
Haren er et typisk flugtdyr! På korte strækninger kan den nå op på ca. 8okm i timen, og på længere strækninger (1 km) kan den holde en fart på 50 km. i timen. Ydermere er den i et spring i stand til at lave en kursændring på 90 grader uden at ændre hastighed, hvilket for mange jægere har betydet overrumplende ”bagskud”!
I snelag på store åbne arealer kan haren være et let bytte for krager! I timevis kan en sådan flok forfølge haren – og afskærer den fra kratskjul - indtil det lykkes kragerne at hakke dens øjne ud.
Haren er nataktiv undtaget i ramlertiden. Her kan sætteren ses jaget i timevis både dag som nat af op til et dusin ramlere. I milde vintre starter ramlertiden allerede i december/januar, men under normale forhold vil killingerne først vise sig fra marts til september. En hård vinter er i øvrigt altid godt for harebestanden – og i det hele taget - idet de svage dyr hurtigt bukker under. Mundheld
Ligger haren dybt i sneen bliver det lang, streng vinter.
Skrædderen og haren er lige modige.
Letter haren tidligt skifter vejret.
Den der flygter besidder harens gevær.
Letter to harer samtidig dubleeres der sjældent. Drægtigheden varer 42- 44 døgn og antallet af killinger pr. kuld varierer mellem 2-5 med en gennemsnitvægt på 130g pr. killing. Antallet af kuld ligger på 3- 4 årligt. Killingerne kan se og hoppe lidt omkring straks efter fødslen, men bliver på den plet sætteren har sat dem – typisk på en græsmark, og der er ikke tale om redebygning. Mange killinger går til pga. ræve, rov- og kragefugle samt ilder og lækatte. Efter 3 uger er killingerne i stand til at klare sig selv.







Skrevet af krikanden, d. 18-09-2008
Først når efterårstrækket fra nordøst begynder, kan man tale om egentlig krikandejagt! På de gode krikandeterræner, det være sig lavvandede kyststrækninger, vandfyldte strandenge, brakvands- og ferskvandssøer med rig strand- og vandplantevegetation, kan krikænderne raste til langt ud på året. Selvfølgelig kan der være ”tomme” dage, men som regel vare det ikke længe, inden nye træk ankommer. Krikænderne bliver på terrænet hele døgnet, bortset fra lystflyveture i omegnen. Kun ved stærk beskydning trækker de ud og kommer kun ind om natten. I så fald er der tale om jagt på aften- og morgentræk! På det rolige terræn kan man skyde den på opfløj. Iklædt ikke iøjefaldende tøj lister man sig ind til stedet, hvor man véd krikænderne har slået sig ned. Det sidste stykke vej må man ”mave” sig frem, med bøssen mellem armene og næsen dybt i græsset. Aner ænderne uråd, flyver de måske op, men ligger man roligt og venter, vender de tilbage – det samme er tilfældet efter beskydning. I roligt vejr trækker krikænderne meget, og jagten kan da drives fra skydepram eller fra dækning på land, helst med udlagte lokkeænder som hjælpemiddel. Kendskab til krikændernes yndlingspladser i uroligt vejr og vurdering af indflyvning til disse er naturligvis en fordel. Krikænderne flyver – særligt på aftentræk – i meget stærk fart og lander bogstavelig talt lydløst.

Krikandens og atlingandens ensartede størrelse og udseende gør, at de meget ofte forveksles med hverandre. De to arter kan dog ret let skelnes fra hinanden, i særdeleshed når man har én af dem i hånden! Krikandens spejl er – såvel hos unge som hos gamle fugle – metalskinnende græsgrønt, medens atlinganden har lyst grågrønlig spejl. Det er langt vanskeligere at skelne dem i flugten, men med lidt træning kan det dog lade sig gøre. Krikanden flyver med hurtige ensartede vingeslag, medens atlinganden af og til styrter sig gennem luften på stive, bøjede vinger.



Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE